Gylletanken er kommet på nettet

Vi tror på, at den mest effektive forebyggelse og de bedste løsninger udvikles i tæt samarbejde med kunderne og relevante aktører i deres økosystem. Sammen med SEGES har vi udviklet en digital løsning, der hjælper landmænd med at overvåge niveauet i gylletanken. Løsningen har en skadeforebyggende effekt, og den gør livet lidt lettere for landmanden. Derudover hjælper den endda også med at passe på miljøet.

Vi tror på, at den mest effektive forebyggelse og de bedste løsninger udvikles i tæt samarbejde med kunderne og relevante aktører i deres økosystem. Sammen med SEGES har vi udviklet en digital løsning, der hjælper landmænd med at overvåge niveauet i gylletanken. Løsningen har en skadeforebyggende effekt, og den gør livet lidt lettere for landmanden. Derudover hjælper den endda også med at passe på miljøet.

En skade med mange følger

Skader på gylletanken sker som regel, når gyllestanden i tanken når et kritisk lavt niveau. Det gør, at presset fra grundvandet kan føre til revner i tanken. Det kan være til stor gene for landmanden og en omkostningsfuld affære for forsikringsselskabet. Samtidig kan det have store negative konsekvenser, hvis gylle siver ud i jorden.

"Vi bestræber os på at gøre det nemt for vores kunder og at tilbyde relevant viden og rådgivning om forebyggelse, hvor kunderne er. Derfor er vi glade for, at vores gode samarbejde med SEGES nu også giver os adgang til Landmand.dk, som mange landmænd bruger i dagligdagen"
ANDERS VRAA UNDERDIREKTØR I TOPDANMARK



Altid en finger på tanken

Gylletanksløsningen, som vi har udviklet sammen med SEGES, hjælper med at holde øje med gylleniveauet og gør det muligt at forebygge skader. Det fungerer ved, at vi får adgang til data fra landmandens sensor på gylletanken, som så opsamles og bearbejdes afen IoT-platform (Internet of Things). Resultaterne bliver herefter tilgængelige for landmanden på Landmand.dk. Og der tikker desuden en SMS ind, hvis niveauet i tanken falder drastisk. Det kræver naturligvis, at landmanden har tilmeldt sig løsningen.

På Landmand.dk kan landmanden i forvejen tjekke en lang række relevante data om sin bedrift og få let adgang til relevante samarbejdspartnere og leverandører. Landmanden kan også få gode råd om skadeforebyggelse fra Topdanmark.




Digitalt overblik forebygger skader

Den direkte adgang til data om en given gylletanks kapacitet gør det lettere at planlægge gyllehåndteringen og brugen på markerne. Landmanden får også en sikker indikation på, hvornår han ikke længere skal fylde mere gylle på tanken - og om niveauet er ved at blive kritisk lavt. På den måde kan vi undgå skader og gylleudslip. Ifølge vores plan skal løsningen rulles ud hos et større antal landmænd i løbet af 2020. Herefter vil der blive foretaget en grundig evaluering.




fakta

Løsningen er udviklet sammen med SEGES, et videns-og innovationshus, der arbejder med alt, der har med landbrugsdrift at gøre. SEGES er en del af Landbrug & Fødevarer.

NØGLETAL

  • Ca. 8.000
    landmænd

    er faste brugere på Landmand.dk og logger ind jævnligt

  • Ca. 4.000
    af vores landbrugskunder

    er brugere på Landmand.dk og har adgang til vores indhold

  • Ca. 4.400
    gylletanke

    i Danmark er omfattet af krav om alarm

Vil du være en del af Danmarks bedste arbejdsplads?

Se alle ledige stillinger

Kontakt

Innovation
Michael Haftor-von Bahr
Head of Group Market Development
telefon 29 11 03 86