Bliv finanselev i et hus fuld af muligheder

Vil du arbejde i en virksomhed, hvor det handler mere om at udvikle sig og mindre om at gøre som i går? Og har du færdiggjort en gymnasieuddannelse eller EUX med speciale i finans? Så kan du få en af Danmarks mest udfordrende og sjoveste elevuddannelser, hvor der er plads til mere dig.

Vil du arbejde i en virksomhed, hvor det handler mere om at udvikle sig og mindre om at gøre som i går? Og har du færdiggjort en gymnasieuddannelse eller EUX med speciale i finans? Så kan du få en af Danmarks mest udfordrende og sjoveste elevuddannelser, hvor der er plads til mere dig.

Mere stemning, mindre støv

Som finanselev i Topdanmark får du en modigere arbejdsplads, et sundere arbejdsliv og en sjovere arbejdsdag.

Du bliver en del af et elevhold, som i perioder går på skole sammen. Men ellers arbejder du i en af vores afdelinger, hvor du indgår på lige fod med alle andre medarbejdere.

Du får en spændende hverdag fuld af ansvar og med højt til loftet. 

Samtidig får du den faglige udvikling og de mange karrieremuligheder, der følger med, når man arbejder i en innovativ virksomhed sammen med 2.100 andre dygtige mennesker.




”Der er en fed kultur i Topdanmark, hvor man værdsætter hinanden og hinandens kompetencer, man bliver lyttet til, og så har vi det også sjovt sammen. Man er godt tilpas, lige meget hvor man er, og hvem man er sammen med” // LAURITS, FINANSELEV

Du lærer noget nyt hver dag

Finanselevuddannelsen veksler mellem praktik i virksomheden og undervisning på skole. Uddannelsen foregår flere steder i landet, og du bliver tilknyttet den skole, der ligger tættest på, hvor du bor.

Du bliver kastet ud i det med det samme og kommer på rigtige opgaver. Kunderne er omdrejningspunktet gennem hele forløbet. Du lærer at rådgive kunder og sælge forsikringer, der matcher deres behov bedst muligt. Du er også med til at vurdere, om kunden har ret til erstatning. Det er vigtige beslutninger, der spiller en stor rolle i kundernes liv. Derfor lærer du også at kommunikere med kunderne og yde god service på telefon, chat og mail.

Hos os behøver du ikke vælge mellem skadebehandling og kunderådgivning, da du gennem din uddannelse får mulighed for at lære begge områder at kende. Samtidig vil du prøve kræfter med en række af vores finansielle områder, hvor dine konkrete opgaver afhænger af, hvilken afdeling du sidder i.

Hvis du præsterer, er dørene åbne for at få et job efter uddannelsen. Og selv om der ikke er en ledig stilling i din afdeling, kan der være åbninger andre steder i virksomheden. På sigt er der masser af muligheder for jobrotation og videreuddannelse. Så du kan forme din karriere under ét tag hos Topdanmark




Og hvad med lønnen og alt det der?

Lønnen er god - over 20.000 kr. om måneden - og den stiger lidt hvert år. Når du er over 18  år og har været her i tre måneder, får du desuden pension oven i din løn, som bliver sat ind på en pensionsordning. 




Hvornår kan du starte som finanselev?

Vi søger finanselever i perioden fra november til januar måned med start den 1. september. Du kan finde jobopslagene under ledige stillinger, når de bliver slået op i november måned.

Har du spørgsmål eller ønsker du at vide mere om dine muligheder i Topdanmark, så er du velkommen til at skrive til os på uddannelse@topdanmark.dk.

Du kan også læse mere om Topdanmark som arbejdsplads.




Har du spørgsmål?

Kontakt
HR & Kommunikation