Gode råd til at søge

For at gøre det så nemt som muligt at søge en stilling i Topdanmark, har vi valgt, at man som ansøger ikke længere skal sende en traditionel motiveret ansøgning, men i stedet kun skal sende et CV.  

For at gøre det så nemt som muligt at søge en stilling i Topdanmark, har vi valgt, at man som ansøger ikke længere skal sende en traditionel motiveret ansøgning, men i stedet kun skal sende et CV.  

Send kun dit CV

Dit CV er vores eneste mulighed for at vurdere, om vi skal invitere dig til samtale. CV’et skal derfor gerne tydeligt beskrive din erfaring og kvalifikationer, og det må også meget gerne indeholde en kort motivation for, hvorfor du søger stillingen. Det er vigtigt, at både din person samt det du er god til, kommer tydeligt frem.




Før du skriver

Tjek opslaget og vær ærlig over for dig selv om, hvordan du kan løfte den opgave, der står beskrevet i stillingsopslaget. Hvis du er i tvivl om, hvad jobbet kræver af dig, eller om det er det rigtige match i forhold til dine kvalifikationer, kan du ringe til den kontaktperson, der står i opslaget.

Søg jobbet, hvis det er tydeligt for dig, hvorfor netop du er den rigtige kandidat.

Vi anbefaler også du læser nærmere om Topdanmark som arbejdsplads og dine forhold som medarbejder.




Gode råd til dit CV

Dit CV skal indeholde fakta om arbejdserfaring, uddannelse, kompetencer og generelle kvalifikationer, der er relevante for stillingen. Skriv hvilke arbejdsopgaver du har udført ved hver tidligere stilling, og hvilke ansvarsområder du har haft – gerne i punktform.

Det vil være en fordel, hvis dit CV som indledning indeholder en kort beskrivelse af din motivation for at søge stillingen samt hvorfor din profil er relevant.

Normalt skal du ikke vedhæfte andre bilag, medmindre vi skriver det i jobopslaget. Medbring dog gerne eksempler på udført arbejde og andre interessante papirer til den personlige samtale.
 




Et godt råd: Få en anden til at læse

Tjek dit CV igennem ved at få en du stoler på til at læse det. Giver det et retvisende billede af dig og er der fokus på de rigtige ting i forhold til den stilling, som du søger? Få samtidig tjekket om sproget er i orden, om du er ærlig, og om du sælger dig selv godt nok.




Hold dig opdateret på jobmulighederne

Opret en jobagent og få besked om nye job, der matcher dine interesser. Opret dig i dag og gå ikke glip af spændende muligheder.




Talent Recruiter | by Talentech