Aktivt ejerskab

Topdanmarks politik for ansvarlige investeringer beskriver tillige, hvordan Topdanmark integrerer aktivt ejerskab i sin investeringsstrategi

Politik for ansvarlige investeringer

Formål

Topdanmarks formål med at udvise aktivt ejerskab er – uanset om det udøves direkte eller indirekte - at støtte op om selskabernes langsigtede værdiskabelse. Det er Topdanmarks holdning, at en fokuseret integration af ESG i håndteringen af ejerskabet medvirker til at øge den langsigtede værdiskabelse.

Det aktive ejerskab sker under hensyntagen til værdien af Topdanmarks investering, den relative ejerandel samt muligheden for at gå i dialog med selskabet.

I de selskaber, hvor Topdanmark er repræsenteret i bestyrelsen, udøves det aktive ejerskab med det formål at fremme værdiskabelsen gennem denne.

 




Overvågning og dialog

Topdanmarks aktive ejerskab vil fortrinsvis blive udøvet igennem eksterne samarbejdspartnere. Topdanmark anser dette som en fordel, da disse eksterne samarbejdspartnere, qua deres størrelse, i højere grad kan presse de underliggende selskaber, og dermed fremme Topdanmarks interesser og principper fastsat i nærværende politik. Det vil foregå igennem samarbejdspartnernes afstemninger på generalforsamlinger, og hvor Topdanmark selv udøver stemmeretten på generalforsamlinger, vurderer Topdanmark både selskabernes ledelsescore fra ESG-analyser og nationale retningslinjer for god selskabsledelse samt selskabets overholdelse af minimum de samme restriktioner, som fastsat i Topdanmarks politik for ansvarlige investeringer.

Det aktive ejerskab vil desuden blive udøvet gennem dialog med de enkelte selskaber. I tilfælde Topdanmark selv udøver det aktive ejerskab kan det finde sted gennem enten en proaktiv eller en reaktiv dialog med et selskab:

  • En proaktiv dialog har til formål at opfordre et selskab til at forbedre f.eks. transparens eller at øge ambitioner associeret med et eller flere ESG-mål.
  • En reaktiv dialog har til formål at opfordre et selskab til at adressere problemer identificeret af Topdanmarks regelmæssige portefølje screening

Såfremt dialogen – uanset om denne udøves af samarbejdspartneren eller af Topdanmark selv – ikke medfører de ønskede ændringer hos det pågældende selskab, kan det medføre frasalg af aktivet.




Rapportering

Topdanmark rapporterer om ansvarlig investering og aktivt ejerskab i den årlige Sustainability Report.