Topdanmark investerer de forsikringsmæssige reserver indtil midlerne udbetales i form af erstatninger eller lignende til kunderne. Topdanmark ønsker at opnå det størst mulige afkast af investeringerne i forhold til den risiko, vi tager, men vi ønsker samtidig at sikre, at værdiskabelsen er ansvarlig og at den sker under hensyntagen til bl.a. Paris-aftalen og FN’s Global Compact principper. Topdanmark har herunder valgt at investere gennem udvalgte ETF’er med kriterier for ESG-screening og eksklusion af sektorer i overensstemmelse med standarderne fastsat i politikken for ’Ansvarlige Investeringer’. Investering i ETF’erne sker gennem nogle af verdens førende udbydere, hvor der lægges vægt på, at ESG screeningskriterierne for disse udbydere, som minimum, er lige så restriktive som Topdanmarks egne fastsatte kriterier.
Topdanmark eller Topdanmark’s samarbejdspartner går i dialog med selskaber vi investerer i. Baggrunden for dialogen kan både være proaktiv eller reaktiv. Proaktiv dialog har til formål at opfordre et selskab til f.eks. at forbedre deres transparens eller at øge deres ambitioner associeret med et eller flere ESG-mål. Reaktiv dialog har til formål at opfordre et selskab til at adressere problemer identificeret af Topdanmarks regelmæssige portefølje screening. På baggrund af ovenstående, vælger Topdanmark kun at entrere med større udbydere, som har en størrelse og integritet, der gør dem i stand til at gå i dialog med investerede selskaber, for at fremme en mere ESG-venlig adfærd.
Udbyderne søger indflydelse igennem aktiv deltagelse og stemmeafgivelse ved de investerede selskabers generalforsamlinger. Da disse udbydere repræsenterer en meget bred investorbase, er det Topdanmarks vurdering, at de i højere grad end noget enkeltselskab kan influere og påvirke gennemførelsen af hensigtsmæssige ESG-tiltag.
Hvis udbyderne lemper på selektionskriterierne i en uacceptabel grad, eller gennemlysningen identificerer problematiske enkeltpositioner, vil Topdanmark reagere øjeblikkeligt. Dette kan være igennem dialog med udbyderen eller i yderste konsekvens, frasalg af positionen.
Visse produktioner er i deres natur kontroversielle og omgærdet med uforholdsmæssigt store omkostninger for det omkringliggende samfund. Topdanmark har analyseret flere typer af produktioner, og har som resultatet heraf valgt at indføre tærskler for følgende aktiviteter:
Tjæresand og termisk kul, samt produktion af røgtobak og kontroversielle våben fravælges i Topdanmark, hvis omsætningen fra salget af disse produkter udgør mere end 5% af totalen.
I Topdanmark arbejder vi fokuseret på at fremme et bæredygtigt samfund. For at mitigere ESG-risici på investeringsområdet har Topdanmark tilsluttet sig en række initiativer, herunder bl.a. Carbon Disclosure Project (CDP), Task Force on Climate-Related Financial Disclosures (TCFD) og senest i maj 2022 Science-Based-Target initiative (SBTi). De detaljerede data omkring investeringsporteføljens klimaaftryk er vitale for at nå Topdanmarks ambitiøse målsætning på klima- og miljøområdet. Dette betyder at:
CO2 intensitet
Topdanmarks samlede aktieportefølje havde ved årsskiftet en CO2 intensitet der var 39 % lavere end vores benchmark, MSCI World, med 13,9 tons CO2 ækvivalent per million DKK i omsætning, i de selskaber vi havde valgt at investere i.
Topdanmark måler investeringsaktivernes indirekte bidrag til global opvarmning vha. en temperaturscore. Denne score fastsættes for det enkelte investeringsaktiv ud fra drivhusgasudledningen til den underliggende eksponering. For basisåret 2022 indgår 70 % af investeringsbalancen til fastsættelse af porteføljens samlede temperaturscore.
For at nå selskabets ambitiøse klimamålsætninger på investeringsområdet er klimabelastning et væsentligt selektionskriterie i aktivudvælgelsen:
Topdanmark har i analysen for scope 1 + 2 opgjort baseline til 2,33°C og har forpligtet sig til at reducere scope 1 + 2 fra 2,33°C til 1,50°C svarende til en reduktion på 35,6 %. Tilsvarende for scope 1+2+3 har Topdanmark forpligtet sig til at reducere fra baseline på 2,54°C til 1,75°C, en reduktion svarende til 31,1%.
For at sikre en ensartet og videnskabelig stringet metode til at måle aktivernes klimabelastning, skal temperaturscoren opgøres efter metoder, der er defineret af SBTi. Flere aktivklasser er endnu ikke omfattet af SBTi.
SBTi har dækning på Topdanmarks investeringsportefølje ultimo 2022 efter nedenstående fordeling:
Scope 1 aktiviteter - Direkte emissioner
Dette omfatter direkte emissioner af CO2e fra forbrænding af brændstof og udledning af drivhusgasser. Topdanmarks direkte emissioner vil fra egne kilder, såsom energiforbrug i egne bygninger fra opvarmning, køling og elektricitet. Derudover vil det også være emissioner fra firmabiler.
Scope 2 aktiviteter - Indirekte emissioner fra købt el og varme
Omfatter indirekte emissioner fra den elektricitet, varme og køling som Topdanmark forbruger, men som genereres uden for Topdanmarks egen kontrol, typisk hos en ekstern leverandør. Disse emissioner opstår ikke direkte på Topdanmarks faciliteter, men er relateret til den energi, Topdanmark bruger.
Scope 3 aktiviteter - Indirekte emissioner fra værdikæden
Dette dækker over alle de CO2e-udledninger, der fremkommer som følge af aktiviteter, som Topdanmark ikke selv kontrollerer, men som er knyttet til dens drift. Det inkluderer f.eks. de emissioner, der opstår fra services og varer som Topdanmark køber fra sine leverandører, samt de emissioner, der opstår fra investeringsaktiverne i Topdanmarks portefølje.