Topdanmark ønsker at gøre en forskel for kunder, medarbejdere og samfundet ved at tage aktiv del i løsningen af samfundsmæssige problemstillinger – ikke mindst inden for klima, miljø, sundhed og trivsel. Det sker gennem partnerskaber i hele værdikæden, sammen med vores medarbejdere – og ved at stille vores viden og ekspertise til rådighed.
Se vores seneste resultaterTopdanmark er til for at hjælpe vores kunder før, under og efter en skade sker. Det udtrykker vi gennem vores kundeløfte: Vi er her for at hjælpe.
Vi er proaktive og hjælper med at forebygge skader og sygdomme samt fremme trivsel og sundhed. Når skaden er sket, eller kunden er blevet syg, hjælper vi med at begrænse konsekvenserne mest muligt – blandt andet ved at udbetale erstatning.
For os er social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed en del af vores kerneforretning. Vi arbejder hver dag for at skabe økonomisk og social tryghed for alle vores kunder, vores medarbejdere og samfundet som helhed – og vi bidrager med løsninger til klima-, social og miljømæssige udfordringer gennem vores produkter, rådgivning, i vores leverandørkæde, i vores investeringer og gennem vores samarbejder.
Vores ambition er, at bæredygtighed skal være en naturlig del af alle de beslutninger og handlinger, som vi foretager, for eksempel i forhold til vores indkøb, skadebehandling, produktudvikling, indtegning af kunder og investeringer. Vi vil se på vores egne risici for negativ påvirkning på den bæredygtige udvikling og muligheder for at udvikle vores forretning til gavn for et bæredygtigt samfund.
Vi har defineret en bæredygtighedsaspiration: Vi er her for at hjælpe vores kunder og det samfund, vi er en del af.
Konkret har vi fastlagt tre principper for, hvordan vi vil føre aspirationen ud i livet. De vil fremover være rettesnor for vores arbejde med bæredygtighed:
Vi sætter retningen for en mere tryg og sikker fremtid for vores kunder, medarbejdere, aktionærer og samfundet
Social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed er fundamentet for vores forretning og sætter rammen for kulturen på vores arbejdsplads
Vi vil, i samarbejde med vores omverden, sikre bæredygtige løsninger i alle aspekter af vores værdikæde.
Baseret på en væsentlighedsanalyse har vi i 2021 etableret en platform for vores arbejde med bæredygtighed. Den rummer de tre overordnede temaer foruden seks undertemaer, som vi anser for at være helt centrale for vores ambitioner for et mere bæredygtigt Topdanmark.
Vi har defineret tre grundlæggende elementer, som skal understøtte vores arbejde for et mere bæredygtigt Topdanmark:
I Topdanmark arbejder vi ud fra vores fælles principper for ansvarlig og bæredygtig virksomhedsledelse, som i hverdagen vejleder vores medarbejdere i, hvordan vi driver vores forretning i et tillidsfuldt samarbejde med vores interessenter.
Vi ønsker at hjælpe med at løse fremtidens udfordringer til gavn for mennesker og naturen gennem innovation og ansvarlig brug af teknologi. Vi skaber rammen for at kunne gøre tingene anderledes, end vi gør i dag.
Vi samarbejder med relevante partnere og organisationer, hvor vi sammen kan gøre en større forskel, end vi kan hver for sig.
Vi arbejder fokuseret med tre emner, Velfærd i Hverdagen, Grøn Omstilling og Ansvarligt Fundament.
Download Bæredygtighedsrapport 2023 (på engelsk)