Ansættelses-processen

Når vi slår ledige stillinger op, gør vi det her på hjemmesiden under 'Ledige stillinger' og på forskellige jobportaler. Bliver du kaldt til samtale, foregår processen typisk, som vi beskriver forneden.

Når vi slår ledige stillinger op, gør vi det her på hjemmesiden under 'Ledige stillinger' og på forskellige jobportaler. Bliver du kaldt til samtale, foregår processen typisk, som vi beskriver forneden.

Det typiske forløb

Vi inviterer normalt tre til fem kandidater til en første samtale. Her er lederen for den pågældende afdeling og en kollega fra afdelingen til stede.

Til samtalen får du en introduktion til Topdanmark, arbejdsområdet og de rammer og muligheder, der er for jobbet.

Du får mulighed for at uddybe, hvem du er, og hvilke kompetencer, du har. Derudover skal du og lederen tale nærmere om eventuel løn, arbejdstid m.m., hvis du får jobbet.

 

Anden samtale og test

Herefter inviterer vi to til tre kandidater til anden samtale og test. Testen består af en personlighedstest og eventuelt andre tests. Ved anden samtale deltager en HR-konsulent sammen med lederen. HR-konsulenten giver en tilbagemelding på testresultaterne, og du får mulighed for at uddybe og kommentere. Derudover kan du få svar på eventuelle spørgsmål omkring jobbet.

 

Referencer

Før vi ansætter medarbejdere, henter vi nogle gange referencer fra tidligere arbejdsgivere. Hvis det er tilfældet, taler vi med dig om det først. Det er lederen i den relevante afdeling, der tager beslutningen om, hvem der skal ansættes. 




Forberedelse betaler sig

Læs vores anbefalinger til den gode ansøgning, og bliv klogere på Topdanmark som arbejdsplads, samt dine forhold som medarbejder, så du allerede på forhånd kan danne dig en fornemmelse af, om Topdanmark matcher de værdier du lægger vægt på for at yde dit bedste i dagligdagen.




Uopfordrede ansøgninger

Da alle ledige stillinger bliver slået op her på vores hjemmeside, tager vi ikke imod uopfordrede ansøgninger. Du er altid velkommen til at kigge under ’Ledige stillinger’ og sende en ansøgning til den eller de stillinger, der interesserer dig.




Hold dig opdateret på jobmulighederne

Opret en jobagent og få besked om nye job, der matcher dine interesser. Opret dig i dag og gå ikke glip af spændende muligheder.




Talent Recruiter | by Talentech