Investering

Udlodning i Topdanmark er fra 1998 til 2017 sket i form af tilbagekøb af Topdanmark-aktier. I denne periode er det vedtaget at annullere egne aktier svarende til 78,17 % af aktiekapitalen. På generalforsamlingen i 2017 blev det besluttet, at Topdanmark indstiller aktietilbagekøbet og overgår til udlodning via udbytte.

En stabil investering

Topdanmark er ét af Danmarks største forsikringsselskaber med en samlet markedsandel på 16 %. 

Vi skaber først og fremmest værdi for vores aktionærer gennem vores kerneforretning og ikke via risikofyldte finansielle investeringer. 




Udlodningspolitik

Formål 
Formålet med Topdanmarks udlodningspolitik er at distribuere overskydende kapital tilbage til aktionærerne. 
 
Princip 
Topdanmark har en disciplineret tilgang til kapital, således at kapital, der ikke er nødvendig for at drive forretningen, udloddes til aktionærerne, og ophobning af unødvendig kapital undgås. 
 
Udlodning 
Bestyrelsen har vedtaget en udlodningspolitik, hvorefter udlodning fremover vil foregå i form af en årlig udbytteudbetaling. Udbetaling af udbytte vil ske umiddelbart efter godkendelsen på den ordinære generalforsamling. 
 
Dividenden vil svare til en payout ratio på mindst 70 %.

Udvikling i udbytte pr. aktie.




Udlodning for 2023

På baggrund af Topdanmarks robuste kapitalgrundlag indstiller bestyrelsen til den ordinære generalforsamling, at der udloddes udbytte på i alt 1.035 mio. kr. svarende til et udbytte på 11,5 kr. per aktie, en payout ratio på 98,4 og en udbytteprocent på 3,6. 

Under forudsætning af generalforsamlingens godkendelse, vil udbetaling af udbytte finde sted umiddelbart efter generalforsamlingen den 23. april 2024.




Kontakt

INVESTORER
Robin Hjelgaard Løfgren
Head of Investor Relations
PRIVATE AKTIONÆRER
Aktieadministration